Den Nøgne Sandhed alias Gordon Kennedy, Farshad Kholghi, Joachim Knop og Mikkel Schrøder Uldal begejstrede med en blanding af musikalsk comedy og stand-up, både anmeldere og mere end 25.000 danskere med deres første show, og hele Danmark kunne se med, da deres show rullede over skærmen på TV2 i januar måned 2016.


Den Nøgne Sandhed er nu klar med deres nye show “Klædt af til skindet”, der har premiere på Bremen Teater den 9. febr. 2017, og Danmarksturnéen bringer de fire populære skuespillere rundt til en lang række musikhuse og teatre i hele landet (se Turné & Billetsalg).


Den Nøgne Sandhed klæder igen manden af til skindet, og fører publikum ind bag masken, og der er lagt op til latterbrøl med plads til eftertanke, når de fire sexede og sjove mænd indtager scenen. Enhver der kender en mand vil grine og græde med, når erfaringer om sex, parforhold, impotens, karriere og fobier udstilles i et forrygende mix af comedy, stand-up og fed musik.

FORSIDE      |      SHOW      |      TURNÉ & BILLETSALG      |      YOUTUBE      |      BIOGRAFI      |      PRESSE      |      KONTAKT